Kreativitet flyder fra sjælens uendelige strøm.

Kvinden bag vær

Jeg hedder Ann-Jeanett Foldager. Jeg er uddannet psykolog i 2014.

Jeg har været iværksætter og forfatter siden 2012.

Jeg er en kreativ og hjertebevidst skaber. Jeg har bl.a. både skabt fysiske produkter, konsulentvirksomheder, været iværksætter og ejerleder (for op til 25 medarbejdere), stået for forskellige konceptudviklinger, været supervisor for psykologer og erhvervspsykolog for andre iværksættere, ejerledere, kunstnere og direktører, været personaleleder, beskæftiget mig med virksomheder, personaleledelse og -udvikling samt forebyggelse af stress, sygemeldinger mv., samt sat mig ind i fremtidens virksomheder og nytænkning på det område.

Jeg har også været beskæftigelsesrettet psykolog for mennesker uden for arbejdsmarkedet, mennesker med sygdom, livskriser mv.

Tilmed har jeg fungeret som spirituel psykolog for spirituelle mennesker med fokus på personlig udvikling og deres arbejde med sjælens livsformål.

Mit arbejde handler i bund og grund om at få mennesker til at lyse. At deres sjæls potentialer kommer frem, og at menneskets inderste natur dermed bliver fundamentet at hvile i og leve fra. Og med en bred og stor erfaring fra erhvervslivet og fra den holistiske verden har jeg meget at byde ind med.

Det er både iværksættere, ejerledere, selvstændige, direktører, kunstnere mv., som mit tilbud målretter sig, men også dig, der holder af personlig udvikling på et dybere og spirituelt niveau.

I mit arbejde anvender jeg både min faglighed som autoriseret psykolog og som uddannet supervisor, samt mine erfaringer som iværksætter og ejerleder igennem mange år.

Tilmed anvender jeg mine evner inden for clairvoyance, healing og en generel holistisk tilgang, samt mine mange års erfaring inden for bevidsthedslære, hjerte- og naturkontakt og meditativ praksis.

Jeg betragter mig selv som en holistisk erhvervspsykolog, og jeg har også private klienter.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om sessioner eller forløb hos mig – enten til dig selv eller din virksomhed – så kontakt mig på 3199 8000 eller ann-jeanett@vaer.dk

VÆR er en treenighed af psykologfaglighed, iværksætteri/kreationer og det spirituelle/åndelige i professionel sammenhæng.

 

I din egen svingning, hvor du er DIG fuldt ud med alt, hvad du er – der hvor du vibrerer som dig –  kan livet leves i overensstemmelse med din inderste natur og dit hjertes og sjæls ønsker.

 

Kærligst

Ann-Jeanett Foldager,

cand.psych.aut.

Inspiration og erfaringer

Jeg er i min faglighed inspireret af tredje bølge kognitiv terapi (bl.a. compassionfokuseret terapi, ACT og mindfulnessbaseret tilgang), og jeg er inspireret af forskellige filosoffer, poeter og spirituelle lærere.

Jeg kombinerer psykologfaglighed med iværksætteri og det åndelige.

 

Jeg har erfaringer som forfatter, som iværksætter igennem mange år, som leder og jeg har en mangeårig erfaring inden for det spirituelle/holistiske område (intuition, clairvoyance, livsforståelse, reinkarnation, healing mv.), som har været en del af mit væsen i hele mit liv.

 

Læn dig ind i det, du naturligt er.

Psykolog både for private mennesker og i erhvervslivet 

Som menneske er jeg inspireret af det naturlige, sansende og foranderlige i verden. Samtidigt er jeg også optaget af stilhed, intuition og det inderste sande i hvert menneske.

Sessioner ved mig har udgangspunkt i både faglighed, nærvær og hjertevarme. Jeg har bred erfaring med arbejdet som psykolog, personale- og virksomhedsleder, iværksætter, underviser og supervisor, og det holistiske/spirituelle samt kreative område.

Uddannelse

2018: Autoriseret psykolog (cand.psych.aut.) af Psykolognævnet

2016: Supervisor v/ Supervisionshuset

2014: Cand.psych. v/ Københavns Universitet – speciale (karakter 12): En invitation til Foster-perspektiver – en kulturoverskridelse af fostertid, graviditet og forældreskab.

2013: Forskningspraktik: Undersøgelse af Fredspsykologi.

1995: Reiki I      2017: Reiki II

 

Kurser / retreats

2023: Hjertets opvågning v/ Madhurima Rigtrup (retreat)

2022: Regenerativ ledelse v/ Laura Storm (8-ugers kursus)

2022: Lad der være kærlighed v/ Madhurima Rigtrup (retreat)

2021: Det levende Ja v/ Madhurima Rigtrup (retreat)

2018: Retreat Iceland v/ JuliasAlcamy (retreat)

2018: Stilhedens Dybere Dimensioner v/ Madhurima Rigtrup (retreat)

2017: From womb to world v/ Anna Verwaal (workshop)

2017: At vågne som Kærlighed v/ Madhurima Rigtrup (kursus)

2016: Embodiment of Love v/ Madhurima Rigtrup (kursus)

2015: Infancy and self/other differentiation v/ Center for Subjective Research (konference)

2015: Awakening Heart v/ Madhurima Rigtrup (kursus)

2015: Returning Home v/ Madhurima Rigtrup (kursus)

Udgivelser / bøger

2020: Lad facaderne falde – digte (bog)

2014: En invitation til foster-perspektiver – en invitation til kulturoverskridelse af fostertid, graviditet og forældreskab (e-bog)

2012: Livet er Mit – en bog om Dimensional Bevidsthed (bog)

 

Udgivelser / artikler

2016: Danske skoleelevers opfattelse af fredsundervisning. I: Pædagogisk psykologisk tidsskrift, årg. 53. Ann-Jeanett Foldager Bøndergaard & Peter Berliner

2015: Danske skoleelevers opfattelse af fred. I: Pædagogisk psykologisk tidsskrift, årg. 52. Ann-Jeanett Foldager Bøndergaard & Peter Berliner

2015: Forældreskab og Graviditet fra et fosterperspektiv. I: Tidsskrift for Jordemødre. Ann-Jeanett Foldager Bøndergaard

2015: Hvis fostret kunne tale til os. I: Tidsskrift for Psykoterapi  Ann-Jeanett Foldager Bøndergaard

2014: Vores virkelighedsforståelse begrænser spirituel psykologi og energibevidsthed. I: Psykologisk Set Ann-Jeanett Foldager Bøndergaard

2014: Et kig ind i Livmoderen. I: PsykologNyt  Ann-Jeanett Foldager Bøndergaard

Andre erfaringer

2020-: Udvikling af VÆR, koncept og kreationer

2019-2023: Ejerleder for virksomhed med 25 ansatte.

2018: Forskningsrejse i Byron Bay i Australien: fokus på kvindelighed, graviditet og fødsel.

2014-2016: Medejer og ejerleder for virksomhed 16 ansatte.

2012-2023: Iværksætter og konceptudvikler

2012: Forskningsrejse i Byron Bay i Australien: fokus på kvindelighed, kvindegrupper, yoga.

2011: Fulgte munke i Chang Mai i Thailand (fokus meditation og mindfulness)

2010-2011: Bosat i Australien (fokus: forfatterskab, intuition, livsformer, connection, urkraft samt bevidsthed og egenudvikling)

Den inderste natur

Jeg er en kreativ og hjertebevidst skaber med visioner for vores planet og hinanden.

En del af mit virke handler om at inspirere til at forene os med jorden, naturen, og vores hjertes kald. At vi husker vores oprindelse som den natur, vi selv er. Ikke som primitive naturinstinkter, men som forbundethed med planeten og alt levende.

En vej til at sameksistere med jorden og naturen er at forene os med vores inderste natur.

For at kunne det må vi erfare hvem vi er bag konstruktionerne, historierne, ideerne, følelser og tanker. Bag samfundsskabte roller. Bag facader og masker. At lade os selv blive forbundet med det, vi inderst er.

Igennem mit livs mange udfordringer har jeg lært om livets smerte, om livets glæder, om naturlighed, dybde og oprigtighed, om sårbarhed og styrke, om meningsfuldhed og meningsløshed, om sorg, om vrede, om håbløshed, om at miste forbundetheden til mit inderste og om at finde hjem til dette igen som menneske, sjæl og natur.

Derfor inviterer jeg til VÆR. VÆR handler om at bevidstgøre os om menneskets naturlighed og væsen som natur, og om at være kærlig ved sig selv – og at være selve livet.

Denne forbundethed til egen natur bringer os i kontakt med det dybere i os selv, vores rødder og det der kender til samhørigheden med jorden og naturen – og med hinanden.

I din egen svingning, hvor du er DIG fuldt ud med alt, hvad du er – der hvor du vibrerer som dig –  kan livet leves i overensstemmelse med din inderste natur og dit hjertes og sjæls ønsker.

Ann-Jeanett evner på unik vis at få mennesker til at spire. Ann-Jeanett har et særligt øje for at spotte og nære ideer, evner og potentialer, hvilket både understøtter og løfter skabelse, udvikling og iværksættelse. Ann-Jeanett rummer foruden ovenstående evnen til at anskue mennesker, visioner og processer med et godt overblik, mulighedsorientering, forståelse for hele mennesket samt betydningen af balance, bæredygtighed og væredygtighed. Jeg kan varmt anbefale Ann-Jeanett til iværksættere m.fl., som ønsker at give deres drømme luft under vingerne.

Mand, 33 år
Iværksætter og psykolog

Jeg er blevet mødt med stor omsorg og hjælp til at bearbejde den følelsesmæssige stress, jeg har oplevet igennem mange år

Kvinde, 44 år
Mange år med stress

Uden hjælp fra Ann-Jeanett, ville jeg ikke være den stærke mor, som jeg er i dag. Hun hjalp mig på et tidspunkt i min barsel, hvor jeg havde brug for netop det, som hun kan tilbyde.

Kvinde, 38 år
8 års fertilitetsbehandling, angst i graviditeten, for tidlig født baby & belastningsreaktion under barsel

Jeg kan kun give min aller kærligste anbefaling til Ann-Jeanett. Den ro, kærlighed og varme jeg får med mig, når jeg går derfra, er uundværlig. De helt konkrete tips til lige netop det, jeg tumler med, har hun til mig. For ikke at tale om hendes fantastiske energi, som løfter mig op efter hver en samtale. En tro på mig selv bliver stille, men sikkert, bygget op fra gang til gang.

Kvinde, 29 år
Sygdom, kropskontakt, spirituel vækst og søgen efter indre ro.

Ann-Jeanett har hjulet mig med at stoppe selvundertrykkende adfærd, finde min indre ro samt udfordret mig til selvindsigt og udvikling.

Mand, 47 år
Indre ro, identitetskrise og selvværd

Hos Ann-Jeanett fik jeg et sted, hvor jeg kunne være MIG – ingen der mente noget for mig, eller ville have jeg skulle opføre mig på en bestemt måde for at passe ind – bare et fristed til at lette hjertet og vokse. Jeg har tilpasset mig in i ”kasser” hele livet, så her var der ingen begrænsninger, hvilket gav frihed.

Kvinde, 37 år
Sygdom, ingen børn, spirituel vækst.

Jeg er dig evigt taknemmelig for din kærlige og omsorgsfulde guidning igennem al det mørke, jeg var faret vild i, og ud på den anden side – det er næsten ubeskriveligt, så befriende det er at se OG MÆRKE lyset igen! Tak for dig og tak, fordi du fik mig tilbage til livet.

Kvinde, 36 år
Genfinde sig selv efter mange års livskrise

Ann-Jeanett lærte mig at mærke med hjertet og at gå med min intuition. Jeg lærte at sætte grænser og at tro på mig selv (efter en fødselsreaktion). Hendes tilgang er helt unik, og hun møder mennesker der, hvor de er. Kombinationen af flere typer terapi (og energiarbejde) har været altafgørende for mig og mit forløb. Jeg kan kun anbefale Ann-Jeanett.

Kvinde, 32 år
Graviditet og efterfødsel

Ann-Jeanett er meget hjertevarm og skaber et trygt og sikkert rum. Jeg følte mig set, som den jeg er, og blev mødt med forståelse og anerkendelse. Hun har hjulpet mig igennem forskellige problemstillinger og støttet mig i den udvikling, der lå i at finde tilbage til kernen af mig selv. Ann-Jeanett har min varmeste anbefaling, hun er meget mere end kun psykolog.

Kvinde, 28 år
Stress og identitetskrise