Varer

Nærværsdage

4 timers workshop & fordybelse

Væren bringer os i kontakt med vores hjerte, hvormed vores gøren er i samklang med vores inderste natur.

 

Nærværsdage er et rum, hvor vi tillader væren, indre ro og fordybelse at finde sted.

Vi tager udgangspunkt i det, der er – tid og plads til at være – og at læne dig ind i det, du inderst er.

At lade kroppen være præcis, som den er; at lade os selv sanse hvordan livet er lige nu – og at være med det præcis, som det er.

 

Nærværsdage handler om at falde ind i det inderste, vi er.

Det er som at lade det inderste, du er, fylde dig ud, så du i dit hverdagsliv kan bevare dit naturlige flow og din kontakt til din inderste natur.

 

Formen er en kombination af intro/oplæg, lytten/stilhed/fordybelse, bevægelse/sansning, fællesrefleksion og nærværsrum (meditativ lytten til sig selv i par af 2 og 2).

 

Du kan sidde, som du ønsker – på en stol, yogamåtte, meditationspude eller du kan stå eller ligge, som det er bedst for dig – du er velkommen til at medbringe dine egne måtter/puder, hvis du foretrækker det. Følg blot din egen krops behov.

Priser + praktisk information

NÆRVÆRSDAGE

VARIGHED: 4 timer

STED: AARHUS

FORPLEJNING: Der vil være te & kaffe, frisk frugt og gluten- og laktosefrie snacks. Alt er økologisk og lavet med kærlighed.

PRIS: KR 900,-

 

Datoer og information sendes ud via nyhedsbrevet.

Modtag din gratis e-bog ”Livet er Mit – en bog om Dimensional Bevidsthed” og tilmeld dig VÆRs inspirerende og nærværende nyhedsbrev ♡




Underviser

Ann-Jeanett Foldager er uddannet psykolog (cand.psych.aut.).

Som menneske finder Ann-Jeanett inspiration ind i det naturlige, sansende og foranderlige i verden. Samtidigt bevæger hun sig inden for områder som stilhed, intuition, menneskekundskab og den inderste natur i hvert menneske.

I disse workshops arbejder Ann-Jeanett med en nænsom bevægelse “hjem” til sig selv og at hvile ind i at være sin inderste natur, og hun arbejder med en hjertevarm formidling og et ønske om at bringe indre ro, grounding og væren ind i det der er lige i dette nu.

 

Du kan læse mere om Ann-Jeanett Foldager her.

Hvis du gerne vil arbejde individuelt med terapi, supervision eller sjæl-til-sjæl, kan du læse mere om det her.

Uden hjælp fra Ann-Jeanett, ville jeg ikke være den stærke mor, som jeg er i dag. Hun hjalp mig på et tidspunkt i min barsel, hvor jeg havde brug for netop det, som hun kan tilbyde.

Kvinde, 38 år
8 års fertilitetsbehandling, angst i graviditeten, for tidlig født baby & belastningsreaktion under barsel

Jeg kan kun give min aller kærligste anbefaling til Ann-Jeanett. Den ro, kærlighed og varme jeg får med mig, når jeg går derfra, er uundværlig. De helt konkrete tips til lige netop det, jeg tumler med, har hun til mig. For ikke at tale om hendes fantastiske energi, som løfter mig op efter hver en samtale. En tro på mig selv bliver stille, men sikkert, bygget op fra gang til gang.

Kvinde, 29 år
Sygdom, kropskontakt, spirituel vækst og søgen efter indre ro.

Ann-Jeanett har hjulet mig med at stoppe selvundertrykkende adfærd, finde min indre ro samt udfordret mig til selvindsigt og udvikling.

Mand, 47 år
Indre ro, identitetskrise og selvværd

Ann-Jeanett har hjulpet mig med at få ro i mit system og styrket troen på mig selv!

Mand, 48 år
Ro, nærvær og mod til at stå ved sig selv

Hos Ann-Jeanett fik jeg et sted, hvor jeg kunne være MIG – ingen der mente noget for mig, eller ville have jeg skulle opføre mig på en bestemt måde for at passe ind – bare et fristed til at lette hjertet og vokse. Jeg har tilpasset mig in i ”kasser” hele livet, så her var der ingen begrænsninger, hvilket gav frihed.

Kvinde, 37 år
Sygdom, ingen børn, spirituel vækst.

Jeg er blevet mødt med stor omsorg og hjælp til at bearbejde den følelsesmæssige stress, jeg havde oplevet igennem flere år.

Kvinde, 44 år
Psykisk vold og enlig mor

Jeg er dig evigt taknemmelig for din kærlige og omsorgsfulde guidning igennem al det mørke, jeg var faret vild i, og ud på den anden side – det er næsten ubeskriveligt, så befriende det er at se OG MÆRKE lyset igen! Tak for dig og tak, fordi du fik mig tilbage til livet.

Kvinde, 36 år
Genfinde sig selv efter mange års livskrise

Ann-Jeanett lærte mig at mærke med hjertet og at gå med min intuition. Jeg lærte at sætte grænser og at tro på mig selv (efter en fødselsreaktion). Hendes tilgang er helt unik, og hun møder mennesker der, hvor de er. Kombinationen af flere typer terapi (og energiarbejde) har været altafgørende for mig og mit forløb. Jeg kan kun anbefale Ann-Jeanett.

Kvinde, 32 år
Graviditet og efterfødsel

Ann-Jeanett er meget hjertevarm og skaber et trygt og sikkert rum. Jeg følte mig set, som den jeg er, og blev mødt med forståelse og anerkendelse. Hun har hjulpet mig igennem forskellige problemstillinger og støttet mig i den udvikling, der lå i at finde tilbage til kernen af mig selv. Ann-Jeanett har min varmeste anbefaling, hun er meget mere end kun psykolog.

Kvinde, 28 år
Stress og identitetskrise