Nærværsdag
(workshop)

SØNDAG D. 21. JUNI 2020 – 10.00 – 14.00

Bevidst væren – din inderste natur

Denne workshop er en nærværsdag i et kærligt og omsorgsfuldt rum, der favner dig og giver dig fornyet indre ro og nærvær.

Nærværsdage handler om at komme hjem i dig selv og leve et liv i svingning med din inderste natur.

Vi tager udgangspunkt i det, der er – tid og plads til at være (uden at gøre) – at være dig, som du er; at være med det, der er; at mærke hvordan kroppen har det; hvad sanserne oplever; hvordan livet mærkes – og at være med det præcis som det er, uden at skulle forandre noget.

Formen er en kombination af lytten/stilhed/fordybelse, livsfilosofi, bevægelse/sansning, fællesrefleksion og nærværsrum (meditativ lytten til sig selv i par af 2 og 2). 

Du kan sidde, som du ønsker – på en stol, yogamåtte, meditationspude eller du kan stå eller ligge, som det er bedst for dig – du er velkommen til at medbringe dine egne måtter/puder, hvis du foretrækker det. Følg blot din egen krops behov.

Workshoppen bringer dig hjem i dig selv – hvormed tillid, tryghed, glæde og nærvær kan blomstre frit.

I det dybe nærvær og lytten til det inderste, du ved af – det der altid er hjemme, trygt og kærligt – kan du leve dit liv i overensstemmelse med dine indre værdier og i samklang med naturen.

PRAKTISK INFO
Dato:
21. juni 2020
Tidspunkt: 10.00-14.00
Sted: AARHUS
Forplejning: Der vil være te & kaffe, frisk frugt og gluten- og laktosefrie snacks. Alt er økologisk og lavet med kærlighed.

PRIS: KR 900,-

Vil du gerne give dig selv en nærværsdag, så tilmeld dig her.

    Modtag vores nyhedsbreve og vær opdateret på nye datoer

    Med dit første brev modtager du også den gratis ebog ”Livet er Mit – en bog om Dimensional Bevidsthed”






    Om underviseren

    Underviseren er Ann-Jeanett Foldager, cand.psych.aut., der med sin Kandidatafhandling ”En invitation til foster-perspektiver – en kulturoverskridelse af fostertid, graviditet og forældreskab” inviterede nytænkning ind i den psykologfaglige/akademiske verden ved at argumentere fagligt for, at barnet har en bevidsthed og er bevidst tilstede i livet, mens det er i livmoderen.

    Ann-Jeanett har erfaring med både samtaleterapi, gruppeforløb & meditation for gravide samt efter fødsel.

    Du kan læse mere om Ann-Jeanett Foldager her.
    Hvis du gerne vil arbejde individuelt med terapi eller bevidst væren i din graviditet, kan du læse mere om mulighederne her.