Mennesket som natur

Verdensforståelse

”Det er som om, at verden er blevet til menneskets “omverden” – det, der omgiver mennesket. Denne forståelse af verden kan være opstået i takt med, at vi (fejlagtigt) har sat mennesket som det centrale for verdensforståelsen. Det er således ikke længere verden, der er centrum for vores verdensforståelse, men det er mennesket. Dette, mener jeg, kan være begrænsende for at forstå, hvem vi er som mennesker, og for at forstå os selv som værende sammenhængende med naturen og universet”

Har vores forståelse af ordet verden skabt problemer for vores forbindelse til naturen og alt levende, herunder også vores egen naturlighed?

Det er min opfattelse, at når vi mennesker bruger begrebet verden, så er det måske snarere begrebet menneskeverden, som vi refererer til.

Begrebet verden beskriver i sin helhed jordkloden og alt levende og naturligt, som eksisterer på jordkloden – herunder bl.a. dyr, planter, partikler, molekyler. Verdenen refererer vel til alt levende i forskellige former og varianter.

Begrebet menneskeverden beskriver samfund, kultur, by og relationer – herunder teknologi og materialitet – alt det, som eksisterer, fordi menneskearten eksisterer og har skabt det. Menneskeverden er således en del af verden, ligesom fx “dyreverden”, “planteverden” og “molekyleverden” også er det. Det er forskellige livsarter, som eksisterer ud fra netop deres særlige “systemer” og bevidstheder.

Det er som om, at verden på den måde er blevet til menneskets “omverden” – det, der omgiver mennesket. Denne forståelse af verden kan være opstået i takt med, at vi (fejlagtigt) har sat mennesket som det centrale for verdensforståelsen. Det er således ikke længere verden, der er centrum for vores verdensforståelse, men det er mennesket. Dette, mener jeg, kan være begrænsende for at forstå, hvem vi er som mennesker, og for at forstå os selv som værende sammenhængende med naturen og universet.

Fra vores menneskeverden virker det til, at vi forsøger at anskue de andre livsarters ”verdener”, og vi søger måske at kategorisere, forstå, måle og finde strukturerer i dem – men vi kan kun måle og erkende de andre livsarter ud fra vores menneskelige forståelse.

Hvad hvis de andre arter er i sammenhæng med noget, som vi ikke kan sanse og måle, og derfor slet ikke kender til eller forstår? Hvad hvis vi selv rent universelt er i sammenhæng med noget, som vi endnu ikke har fået øje på?

Billede 1 viser, at verden er centrum for verdensforståelsen. Mennesket kan forstås som værende i sammenhæng med og i niveau med alt andet levende, som blot har forskellige udviklingsopgaver. Billede 2 viser en verdensforståelse, hvor mennesket er centrum – verden bliver til en “omverden”.

Mennesket som natur

Jeg tror ikke, at det er muligt at forstå de større universelle sammenhænge, før vi lader os selv sammensmelte med naturen – hvor vi anskuer os selv som en del af naturen – at mennesket er natur. Vi kan komme nærmere en sådan sammenhængsforståelse, hvis vi atter indtager en forståelse af menneskeheden som natur og dermed genetablerer en taknemmelighed, ærefuldhed og respekt for naturen og alt levende heri – at vi igen etablerer en forbundethed med naturen og jordkloden.

Det er min overbevisning, at alt levende er bevidst og eksisterer i en langt større sammenhæng, end hvad (natur)videnskaben har ville anerkende. Nu begynder videnskaben endeligt at anerkende, at alt levende er bevidst og har bevidsthed, og derfor også må være i en større sammenhæng.

Med forståelsen om naturbevidsthed kan vi måske bære os selv og hinanden hen i en forståelse af mennesket som samhørig med verden (naturen, alt levende, havet, solen, universet mv.) – mennesket som værende natur. Med denne bevidsthed kan vores evner til en livsførelse i overensstemmelse hermed fremmes.

Det er et tilbud om at retænke natur og bevæge vores blikke hen til en anderledes verdensforståelse end den, mange kender i dag.

Idet vi erfarer og forstår os selv som natur, så begynder vi også fra et dybere sted i os selv at se vores livsformer og livsførelse i et lys af sameksistens, herunder begynde at droppe begreber som ”klima” mv. (klima-begrebet kan virke lidt til at adskille naturudfordringerne fra os selv) – og i stedet se jorden som én levende organisme, som vi er en del af.

Det er ikke klimaets naturlige ændringer, der er farlige, det er menneskets adskillelse fra naturen, der har skabt store ubalancer i naturen, og som vi kalder klimaforandringer, der er farlige for al eksistens.

At sanse og erfare sig selv som natur(lighed)

Naturens berigelser er som gaver, der ikke kan forklares med ord. Men de kan mærkes. I stilhedens og skønhedens omgivelser kan du opleve en tilstand af nærvær med dig selv, som ikke findes i storbyens hektiske liv.

Stilhed og ro. Der er fred i naturen – her er du ikke en del af hverdagens pulserende eksistens – den pulserende verden findes kun i dine tanker (hvis du overhovedet ønsker det), men den eksisterer ikke i naturen. I naturen kan din opmærksomhed på det enkelte, det simple og det naturligt smukke og berigende øges.

Menneskets sanser kan stimuleres, hvis det lader sig selv dufte, høre, se, smage og føle naturen. Det er kærlighed til os selv på en anden måde, og mange mennesker har måske glemt glæden, som er os naturligt givet.

Lad naturen give dig livets bredde og mangfoldighed. Lad naturen slå dine rødder dybere.

Naturvisdom

I alt liv er der intelligens. I alt vand er der intelligens. Det er noget af det, som at vi i fremtiden kommer til at få mere øje på. Naturen er gammel og “vis”. Derfor kan vi også genkende os selv i naturen på en anden måde end i byen – vi er frie i naturen; frie eksistenser. Vi begrænses ikke på samme måde, fordi vi er omgivet af levende liv (og ikke konstruerede ting).

En af de stærke oplevelser, jeg har haft med samhørigheden med naturen og med naturvisdom, er fra en periode i mit liv i 2010/2011, hvor jeg boede i Australien, og hvor jeg i længere tid primært opholdt mig i naturen med mig selv. Den bevidsthed, intelligens og det liv, der er i alt naturligt, gav åbninger til forståelser af sammenhænge og naturvisdom, som ikke stemte overens med det, jeg var tillært fra kulturen. Der er så meget tillært, som blot er konstruerede forståelser af mening, liv og sammenhæng, men som falder helt bort i den dybe kontakt med den levende natur; den dybe erfaring af mig selv som levende natur.

Det er ikke kun i kraft af den sociale identitet, at vi eksisterer – det er i kraft af vores eksistens som liv. Det sociale liv – samfundslivet – er ikke det eneste liv, der er – det er blot det, som mange mennesker lærer at kende til. Vi må kende begge former for liv for at fremme en bedre balance og naturlighed i ”menneskeverdenen”.

***

VÆRDIFULD NATUR

Naturen kan give dig tryghed, samhørighed, visdom.

Naturen kan give dig kreativitet, inspiration, nærvær, sansning, farver.

Naturen kan give dig frihed, fred, ro.

Naturen kan give dig simple glæder, leg, samvær.

Naturen kan være din ven og et fællesskab, der er langt større, end vores fantasi måske kan tænke sig til.

Naturen kan være din støtte og din ressource – naturen kan være din samarbejdspartner og mulighedsskaber.

***

Ønsker du at opøve og øge din egen naturlighed tilbyder VÆR naturterapi. Læs mere om denne terapiform her: vaer.dk/psykologfaglighed-med-hjertet/

(c) Ann-Jeanett Foldager, cand.psych.aut.