I nærvær og lytten til det inderste vi er, kan sansning og kroppen berøres af nuet. Lige nu, i dette nu, kan væren finde sted i os, og vores inderste natur kan være det sted hvorfra, vi er, gør og lever.

Må du inspireres til at være forbundet med din inderste natur, din krop og den visdom, der bor i din sjæl. Må din livsglæde fylde i din hverdag, og må du nære omsorg og rum til dit væsens udtryk og udvikling, således at dit liv er i overensstemmelse med din inderste natur.
Må du vise verden det, der er inderst levende i dig, lade din sårbarhed, din uperfekthed, din kreativitet og dine særegne talenter få plads, og lade din sjæl udtrykke sig igennem det menneske, du er, således at du lyser med og som den svingning, du selv er.

VÆR

VÆR inviterer til at bringe mennesker tættere på egen naturlighed og forståelse af sig selv som natur, hjerte, sjæl og medmenneske.

Særlig kvindeliv og fødsel næres der en stor kærlighed til her i VÆR.

Igennem VÆRs bæredygtige og originale plakater, kort, digtsamlinger mv. inspireres du til at leve i samklang med den natur, du selv er, og til at lade det inderlige og nærværende i dig få mere liv.

Igennem VÆRs psykologsamtaler inspireres du til et selvomsorgsfuldt og nærende hverdagsliv, hvor dine potentialer i livet kan udfolde sig. Når din inderste natur lyser, så kan du lyse mere i dit hverdagsliv og forene din sjæls og menneskelige virke.

 

VÆR er skabt med ønsket om at bringe mennesker tættere på sin naturlighed og et liv i overensstemmelse sin inderste levende natur.

 

Igennem VÆRs bæredygtige og originale plakater, kort, digtsamlinger mv. inspireres du til at leve i samklang med den natur, du selv er, og til at lade det inderlige og nærværende i dig få mere liv.

Igennem samtaler inspireres du til at være levende og i overensstemmelse med dit inderste.

 

Vær det liv, du er undfanget og født til at leve.

 

VÆR er skabt af psykolog og forfatter Ann-Jeanett Foldager.

VÆR ER EN TREENIGHED AF PSYKOLOGFAGLIGHED, KREATIONER OG DET SJÆLSBEVIDSTE.
VISIONEN I VÆR ER AT VÆKKE DIT INDERSTE VÆSEN OG DINE INDERSTE POTENTIALER, SÅ DU KAN FORENE DIN SJÆLS OG MENNESKELIGE VIRKE.
VÆR INSPIRERER MENNESKER TIL AT LEVE MERE I OVERENSSTEMMELSE MED SIN NATURLIGHED OG FORSTÅELSE AF SIG SELV SOM LEVENDE NATUR OG SJÆL.

At leve i samklang med naturen og i overensstemmelse med naturens rytmer og bevægelser i os og omkring os.

At være kroppens sansning og fødderne der bærer os frem.

At være nuet og hjertets bevægelse.

At lade din sjæls lyd bevæge dit menneskelige virke hver dag.

Din inderste natur

Den inderste natur er det, vi inderst er. Det er udefinerbart og må erfares af den enkle.

Ved hver indånding er der en sammensmeltning mellem evolutionen og ånden, og dermed en åben dør ind i den inderste natur og dermed til det inderste, vi er. Det er iboende i kroppen.

 

SINDET & EVOLUTIONEN

Sindet er i mange henseender koblet op på evolutionen, og derfor er sindet også optaget af overlevelse, mangel og fare.

Når vi interagerer i omverden på en måde, der er styret af sindets overlevelseopkobling, kan vi komme til at blive adskilt fra det, vi inderst er – og i adskiltheden kan vi føle os fortabte, ensomme, uden retning, i tvivl, stressede, angste og ulykkelige.

Når vi føler os forladte, er det dybere set fordi, at vi har forladt det inderste vi er.

Det er derfor, at vi, hvis vi kan blive stille og lytte til stilheden, kan eksistere mere fra det vi inderst er – den inderste natur.

I det dybe nærvær og lytten til det inderste vi ved af – det der altid er hjemme, trygt og kærligt – kan vi begynde at skabe vores liv fra et andet sted end overlevelse. Det er muligt derfra reelt set at leve.

Derfra kan vi bedre være og skabe det, vi er undfanget og født til.

KONTAKT

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du gerne vil høre mere om VÆR og hvordan jeg arbejder.

Telefon: 31998000

Mail: hej@vaer.dk

Kvinden bag vær

Jeg er en kreativ og hjertebevidst skaber med visioner for vores planet og hinanden.

En del af mit virke handler om at inspirere til at forene os med jorden, naturen, og vores hjertes kald. At vi husker vores oprindelse som den natur, vi selv er. Ikke som primitive naturinstinkter, men som forbundethed med planeten og alt levende.

En vej til at sameksistere med jorden og naturen er at forene os med vores inderste natur.

For at kunne det må vi erfare hvem vi er bag konstruktionerne, historierne, ideerne, følelser og tanker. Bag samfundsskabte roller. Bag facader og masker. At lade os selv blive forbundet med det, vi inderst er.

Igennem mit livs mange udfordringer har jeg lært om livets smerte, om livets glæder, om naturlighed, dybde og oprigtighed, om sårbarhed og styrke, om meningsfuldhed og meningsløshed, om sorg, om vrede, om håbløshed, om at miste forbundetheden til mit inderste og om at finde hjem til dette igen som menneske, sjæl og natur.

Derfor inviterer jeg til VÆR. VÆR handler om at bevidstgøre os om menneskets naturlighed og væsen som natur, og om at være kærlig ved sig selv – og at være selve livet.

 

Denne forbundethed til egen natur bringer os i kontakt med det dybere i os selv, vores rødder og det der kender til samhørigheden med jorden og naturen – og med hinanden.

 

I din egen svingning, hvor du er DIG fuldt ud med alt, hvad du er – der hvor du vibrerer som dig –  kan livet leves i overensstemmelse med din inderste natur og dit hjertes og sjæls ønsker.

 

Kærligst

Ann-Jeanett Foldager,

cand.psych.aut.

Bæredygtige kreationer & naturbevidst arbejdsform

VÆR tager udgangspunkt i den inderste natur og det hele menneske, og det gælder naturligvis også arbejdsformen.

Jeg tænker mine egne naturlige rytmer ind i arbejdet og arbejdsopgaverne og planlægger i overensstemmelse med min intuition.

Den kvindelige cyklus er en væsentlig faktor i medtænkningen af kvinders arbejdsform, da kvinders styrker er forskellige på forskellige tidspunkter af cyklus. I VÆR tilpasser jeg således også arbejdsopgaverne til min naturlige cyklus.

Jeg har fokus på årstiderne og naturens bevægelser, således at arbejdsopgaverne så vidt muligt passer til mulighederne og betingelserne, som årstiderne og naturen giver.

Kreativitet, vision og intuition – samt tid, plads og næring til hjertet – er med til at skabe fundamentet og skaber rammerne for at kunne lytte ind i nuets muligheder og visionens vej og herfra handle med bevidsthed, mod, klarhed og styrke.